Det toskanske jægerforbund griber også ind i jagtulykken i Apricale og minister Costas udtalelser.
Den tragiske begivenhed i Apricale har desværre endnu engang fremhævet politikkens svagheder og samtidig den forværrede anti-jagt og dyrerettighedsstemning, der ulmer over hele landet. Ved at udnytte en tragisk omstændighed, hvis detaljer endnu ikke er afklarede, er endnu et korstog blevet iværksat mod jagtens legitimitet, i en sådan grad at det fremstilles som et reelt problem for den offentlige orden.
Selv før aviser og tv-udsendelser fordrejede den offentlige mening om den fatale ulykke, havde den tidligere minister Brambilla, WWF med sin sædvanlige litani, dyrerettighedsorganisationer som LAC, LAV, ENPA og sidst men ikke mindst nogle politiske personligheder, der grundlagde anti-jagt-intergruppen, allerede været i gang i månedsvis. Apricale-tragedien var intet andet end udløseren for en veletableret politisk og kulturel modreaktion, klar til at kaste mudder over ende, når jagt og vores passion bliver afsløret. Minister Costas hensynsløse udtalelser om jagt og anmodningen til regionerne om at forbyde det om søndagen er den direkte konsekvens af en politisk koordineret indsats, der med udgangspunkt i en specifik begivenhed sigter mod at åbne en ny anti-jagt-front i Parlamentet og i hele landet, en front med specifikke mål at forfølge.
Det er faktisk ikke tilfældigt, at den hensynsløse minister Costa, selv efter den fatale ulykke, uden at gide at forstå de sande omstændigheder ved hændelsen, straks besluttede at advare regionerne om jagtkalendernes rigtighed og endda rejste spørgsmålet om en hurtig ophævelse af den meget restriktive nationale lov 157/92. Denne kraftfulde mediekampagne formåede ikke at adressere virkeligheden; faktisk dukker der inden for få timer, og takket være politiets og anklagemyndighedens arbejde i Imperia, en anden fortolkning af hændelsen op; elementer er dukket op, som mærkeligt nok ikke er blevet taget i betragtning af dem, der så ivrige efter at udstøde trompeterne af anti-jagt-råb og indignation. Efterforskningen har afsløret, at den unge mand, der blev dræbt af en jægers utilgivelige og utilgivelige hensynsløshed, ikke var gået ind i skoven tidligt om morgenen for at nyde en afslappende gåtur med sine hunde. Den unge mand var bevæbnet med en jagtriffel og ammunition, havde hverken våbentilladelse eller jagttegn og gemte sig i tæt vegetation på et meget utilgængeligt sted.
Disse omstændigheder tyder bestemt på en tragisk krybskytteri, men de har ingen betydning for det bredere spørgsmål om forholdet mellem dem, der lovligt jager i området, og dem, der befinder sig i naturen til rekreative eller sportslige formål. Minister Centinaio gjorde derfor klogt i at styre kontroversen tilbage på sporet ved kraftigt at hævde sit eget og sit ministeriums ansvar i sagen og gentage, at alle beslutninger skal træffes inden for institutionelle organer og ikke på sociale medier. Denne holdning blev også gentaget i udtalelser fra præsidenter og byrådsmedlemmer fra større regioner som Lombardiet, Emilia-Romagna og Toscana, der var stærkt imod at følge de bydende anmodninger fremsat af miljøministeren.
Dette har bidraget til et forhastet og klodset forsøg på at genoprette situationen fra minister Costa, som i dag skyndte sig at justere sine udtalelser, fremhæve de dybe forskelle mellem jagt og krybskytteri og gentage, at jagtens legitimitet går hånd i hånd med den for dem, der ønsker at nyde naturen. Jagt er en legitim aktivitet, og "regeringskontrakten" sætter ikke spørgsmålstegn ved den. For vores vedkommende er alt, hvad der er tilbage, at erkende, hvordan denne triste affære har givet bagslag for dem, der håbede at udnytte den til at starte et nyt korstog mod jagtverdenen. Vi håber også, at meningsløse forslag som anmodningen om at forbyde jagt om søndagen i forskellige regioner, stillet over for faktaenes realitet, vil forblive begravet i nyhederne.
En nyhedshistorie, der blandt andet, uden at dæmonisere dem, der udøver bestemte aktiviteter, beretter om 70 dødsfald i bjergene i sommer, cirka 400 drukneulykker i 2017 og 3.700 dødsfald i trafikulykker. Når det er sagt, er vi ikke uvidende om behovet for alvorligt at tage fat på visse problemer, som vores verden også bør tage i betragtning med intelligens og en følelse af ansvar for yderligere at legitimere vores passion over for den offentlige mening. På visse områder, såsom sikkerhed, kan vi aldrig gøre nok. Selvom Toscana har indført visse regler i årevis, herunder for sikker udførelse af højere risikofyldte jagtformer, såsom drivjagt på vildsvin, kan og skal der bestemt gøres mere.
Vi er også nødt til at udnytte jagtcentralerne (ATC'erne) til at sikre, at især disse jagtmetoder ikke kun er tilstrækkeligt skiltet, men også støttes af frivillige, der gør sig synlige ved de vigtigste adgangspunkter til skoven og informerer dem, der bruger dem af forskellige årsager eller aktiviteter. At reflektere over startdatoerne for pürschjagt og favorisere perioder med mindre vegetation og dermed større synlighed er nogle af de områder, som vi bliver nødt til at arbejde og forpligte os til. Men selv borgere, hvad enten det er svampejægere, trøffeljægere eller blot besøgende, kunne gøre deres del ved at vise bevidsthed om problemerne. Det ville være nok at tage et eksempel på, hvad der sker i fjerne lande som USA og Canada, hvor de, der besøger skoven, i mange tilfælde bærer reflekstøj af kulturelt valg og ikke ifølge loven. Kunne dette også fungere i Italien?
Kunne yderligere ulykker eller potentielle tragedier have været undgået? Hvis vi levede i et "normalt land", kunne vi måske endda tale om det. Endelig efterlader denne hændelse os med en yderligere advarsel; den demonstrerer tydeligt den kulturelle svaghed, som italiensk jagt i øjeblikket står over for. Ikke engang de åbenlyse fordomme hos de højeste embedsmænd presser de nationale jagtforeninger til at bryde dødvandet og opbygge enhed. Denne episode bør lære os og anspore os til at lægge grundlaget for et stærkt, kulturelt autoritativt nationalt organ, der er i stand til at levere præcis information og modvirke dem, der i dag kujonagtigt og uretfærdigt udnytter den mediemagt, som sociale netværk og massemedier kan udøve på den offentlige mening i løbet af få timer. For at gøre dette skal vi indsætte intelligens, ressourcer og ekspertise. Kun sammen kan vi give vores passion en fremtid!
FTT
