Skovduen er den største af de alehuer, der findes i Italien, og bestemt den smukkeste. Den tiltrækker adskillige jægere, måske fordi den er et lyn fra himlen.
Skovduen er på grund af sin mistænkelige adfærd, fjerdragt og kød særligt attraktiv for italienske jægere. Dens ynglende bestand i Italien vokser, og i årevis har den ikke kun været et trækfuglemål i traditionelle jagter, men også en allestedsnærværende fugl, en faktor der har øget antallet af jagtentusiaster og dermed dem, der jager den.
Jagt på skovduer
Skovduen er, ligesom mange andre fugle, en fugl, der på grund af sin grad af vagtsomhed ikke kan jages ved pürsch. Den er mistænksom som få andre, har et yderst skarpt syn, og selv et forsøg på at nærme sig den, lykkeligt siddende i et træ, er en usandsynlig og højst frugtesløs operation.
Uanset om det er fugle født og bosiddende i Italien eller rene trækfugle, der kommer fra lande uden for vores grænser, er den eneste rentable måde at jage skovduer på fra et skjul.
For skjul og lerdueskydning gælder det gamle jægerordsprog: en skovdue er inden for rækkevidde, når man kan skelne farven på dens ben. Denne opfattelse kan have en vis sandhed, selvom den virker lidt overdrevet. Lerdueskydning kan være bedragerisk, da vildtet ofte giver indtryk af ikke at flyve særlig hurtigt. Men det er slet ikke tilfældet, og det er vigtigt at være generøs med sin fremskydningstid. Trækkende skovdueflokke tiltrækkes, nogle gange mere eller mindre, af deres jævnaldrende, og derfor anvendes der i traditionelle jagter lokkeduer og lokkeduer, duer af forskellige racer og krydsninger, som kræver betydelig træning for at få dem til at fungere tilfredsstillende.
I dag jages skovduen, netop fordi den er blevet allestedsnærværende, af et stort antal jægere, selv uden for traditionelle jagter. Disse improviserede "skovduejægere", der har ringe erfaring med at træne lokkefugle og lokkefanger, tyr til lokkefugle, ofte animerede, og karruseller. Disse lokkefugle er ret effektive på skovduer, i hvert fald i de tidlige dage, når man jager i et bestemt område; senere bliver alt vanskeligere. Dette har dog ført til udviklingen af et blomstrende marked for dette udstyr, især online.
Skuddet er stadig let, da skovduen, hvis den ikke ser dig og viger tilbage, har en ret lineær flyvning. Dette koncept gælder for det første skud; hvis den rammer forbi målet, er skovduen med to kraftige vingeslag i stand til at accelerere betydeligt, hvilket sætter alle vores mentale beregninger om bly i kaos. En bemærkning om den sårede fugl: vær smart og saml den op med det samme, da den har en stor undvigelsesevne og hurtigt flygter, hvis den berøres af sin vinge, og forsvinder ind i vegetationen.
I nogle traditionelle jagter praktiseres skovduejagt også ved at forsøge at lokke flokke til træer med lokkefugle og flyvefugle, og derefter skyde mens fuglene står stille. Det vil sige, at når fuglene sidder på plads, tilkalder jagtlederen jægerne om at skyde samtidigt. Denne type jagt kræver omhyggelig forberedelse af lokkefugle og flyvefugle, samt perfekt camouflage. Den samme camouflage og absolutte stilhed kræves af jægere, der forfølger "stillesiddende" skovduer, der græsser på vedbend i januar. Refleksionen af lys på geværets ansigt eller løb, eller selv den mindste bevægelse, hvis den ikke er beskyttet af skjoldet, opfattes og skræmmer vildtet væk og efterlader os hjælpeløse.
Rifler til skovduejagt
For dem, der vælger at jage skovduer, mens de stadig skyder, er der ikke noget godt råd at give. En position bør vælges under eller tæt på et træ, og afstanden mellem jægeren og målet og en generisk riffel vil bestemt aldrig være for stor. måler, der kan gå fra 12 til 16 eller 20 Den vil udføre sin opgave beundringsværdigt, uden særlige forhold relateret til riffeltypen, løbets længde eller chokeren. Selvfølgelig, i dette tilfælde det vil ikke være nødvendigt at udstyre dig selv med en halvautomatisk, da kuppet aldrig vil blive gentaget. En klassiker dobbeltløbet haglgevær med knækfunktion – dobbeltløbet eller over-og-under – eller et enkeltløbet foldbart haglgevær, i de angivne kalibre, gør jobbet rigtig godt. 
Hvis du jager med lerduer, er tingene helt anderledes. En halvautomatisk kanon vil være nyttig, fordi der nogle gange er behov for et tredje skud, enten fordi du har misset målet med de første to skud, eller for at aflive en skovdue, der lander med et vingesår. I betragtning af de førnævnte kalibre og at skovdueskydning aldrig vil være tæt på, anbefales følgende: haglgeværer med 70/71 cm løb, med tostjernede choker, der kan affyre 36 gram i kaliber 12, mindst 31 gram i kaliber 16 og mindst 28 gram i kaliber 20. Der findes også specialhaglgeværer på markedet, såsom Benelli due, hvor alle de funktioner, som et skovduegevær skal have for en vellykket jagt, er blevet opsummeret.
Ammunition til skovduejagt
Skovduepatroner kræver generelt en patron af høj kvalitet og skal være forsynet med en hylster, da det primære mål er at skyde langt. Derfor vil de være ladt med progressivt krudt , som passer godt til de førnævnte løbslængder og sikrer en fremragende afbrænding. Antallet af hagl, på trods af vildtets gennemsnitsvægt på 450-500 gram, skal være ensartet, da skovduer er ret robuste. Brug hagl i størrelse 7 i det første løb, efterfulgt af 6 og 5 hagl til efterfølgende skud. Størrelsen på disse hagl, selv til skud på 35-40 meter, sikrer en fremragende balance mellem at opretholde hastighed, skadelig effekt og et tæt mønster.
Nogle jægere bruger skudlængder fra 4 til 2 for at øge deres rækkevidde med et par meter. I dette tilfælde understøtter ballistik deres påstand om øget rækkevidde. Den samme disciplin fraråder dog også brugen af sådanne hagl, fordi mønsteret med store hagl på bestemte afstande vil være så sparsomt, at skovduen kan passere igennem det uden at blive ramt eller endda blive unødvendigt såret af et enkelt hagl.
Alt, hvad vi skal gøre, er at vente på, at den nye jagtsæson kommer, og så vende tilbage til jagten med den vingede pil.
