At fremkalde opkastning hos din hund kan virke som den mest umiddelbare reaktion efter indtagelse af et mistænkeligt stof, men det er ikke altid nyttigt og kan i nogle situationer alvorligt forværre forgiftningen . Ætsende produkter, kulbrinter, skarpe genstande og adskillige andre stoffer kan forårsage skade på spiserøret, munden og luftvejene under opstigningen.
Opkastning bør kun fremkaldes efter konsultation med en dyrlæge eller en veterinær toksikologisk afdeling. Den professionelle vil vurdere stoffet, mængden, den forløbne tid, hundens vægt, kliniske tilstand og risikoen for indånding.
Hvis du har mistanke om forgiftning, bør du ikke vente på, at symptomerne viser sig: nogle stoffer forårsager forsinkede tegn, når skaden allerede er i gang.
Hvad skal man gøre umiddelbart efter mistanke om indtagelse
Det første skridt er at fjerne hunden fra stoffet uden personligt at udsætte dig selv for det. Kontakt derefter din dyrlæge eller en veterinær akutklinik.
Før opkaldet er det nyttigt at indsamle:
- det nøjagtige navn på det indtagne produkt;
- fotografi af emballagen og etiketten;
- liste over ingredienser eller aktiv ingrediens;
- stoffets koncentration;
- mængde, der formodes at være indtaget;
- tidspunkt for indtagelse;
- hundens vægt, alder og race;
- eventuelle igangværende sygdomme og behandlinger;
- symptomerne er allerede opstået;
- tilstedeværelsen af spontan opkastning.
Medbring om muligt den originale emballage, en prøve af stoffet og et fotografi af eventuelt opkastet materiale til klinikken. Udsæt dig ikke direkte for opkast, hvis det kan indeholde kemikalier eller giftstoffer.
Når dyrlægen kan beslutte at fremkalde opkastning
Induktion af opkastning kan overvejes, når:
- indtagelsen fandt sted for nylig;
- stoffet er formodentlig stadig i maven;
- hunden er vågen, stabil og i stand til at synke;
- produktet er ikke ætsende, flygtigt eller skarpt;
- risikoen for forgiftning opvejer risikoen ved proceduren;
- Der er ingen forhold, der favoriserer indånding af opkast.
Der er ingen tidsbegrænsning for alle stoffer. Maveindhold, produktets form og dets absorptionshastighed kan have betydelig indflydelse på opkastningens effektivitet.
For nogle giftstoffer kan intervention være nyttig selv ud over den normalt betragtede periode, mens det for andre kan være nytteløst eller farligt kort efter indtagelse. Beslutningen skal træffes fra sag til sag.
Når du ikke bør få din hund til at kaste op
Opkastning bør ikke fremkaldes, når hunden har indtaget:
- syrer eller ætsende stoffer;
- stærkt alkaliske produkter;
- koncentreret blegemiddel;
- ætsende rengøringsmidler;
- produkter til at fjerne tilstopninger i afløb;
- ovnrensere;
- batterier;
- benzin, diesel, petroleum eller terpentin;
- mineralolier og andre kulbrinter;
- skarpe eller spidse genstande;
- kroge, glas, nåle eller metalfragmenter;
- store fremmedlegemer;
- skummende stoffer, der let kan indåndes.
Under opstigning kan ætsende produkter forårsage genbrænding af spiserøret og munden. Kulbrinter og skumdannende stoffer kan trænge ind i lungerne og forårsage alvorlig aspirationspneumoni. Skarpe genstande kan perforere mavesækken og spiserøret.
Tilstande, der gør opkastning farlig for hunde
Forsøg ikke at fremkalde opkastning, hvis hunden:
- er bevidstløs eller uresponsiv;
- kan ikke synke normalt;
- præsenterer kramper eller rystelser;
- er desorienteret eller går usikkert;
- vejrtrækningsbesvær;
- er ekstremt svag eller kollapset;
- han kaster allerede op gentagne gange;
- indtog stoffet for et ubestemt tidsrum siden;
- viser en tydelig udvidelse af maven;
- har for nylig gennemgået en operation i spiserøret eller maven;
- lider af megaøsofagus eller andre tilstande, der øger risikoen for aspiration.
Hos brachycephalic hunde, såsom bulldogs, mops, pekingeser og franske bulldogs, kan risikoen for aspiration af materiale i luftvejene være højere. Proceduren bør vurderes med særlig forsigtighed af din dyrlæge.
Hvorfor du ikke bør bruge husråd
Mange populære metoder online er ineffektive eller farlige. De bør ikke bruges:
- bordsalt;
- meget salt vand;
- sennep;
- sirup af ipecac;
- bikarbonat;
- opvaskemiddel;
- olie, smør eller fedtstoffer;
- mælk;
- alkoholholdige drikkevarer;
- brændt kul eller forkullet brød;
- fingre eller genstande stukket ind i halsen.
Hvorfor salt er farligt
At give salt for at fremkalde opkastning kan forårsage natriumforgiftning. Konsekvenserne omfatter intens tørst, opkastning, desorientering, rystelser, kramper, hjerneskade og død.
Hvorfor du ikke bør stikke fingrene ned i halsen
Hunde har ikke en brekningsrefleks som mennesker. At putte fingre eller genstande i munden kan forårsage bid, halsskader, kvælning og indånding af snavs.
Hvorfor olie og mælk ikke er modgift
Olie, smør og mælk neutraliserer generelt ikke giftstoffer. I nogle tilfælde kan de fremme optagelsen af fedtopløselige stoffer eller indåndes i lungerne. Mad eller drikke bør ikke gives uden specifikke instruktioner.
Hydrogenperoxid: kan det bruges?
3% hydrogenperoxid er udelukkende blevet brugt som brækmiddel til hunde, når hurtig adgang til en dyrlægeklinik ikke er mulig. Det er dog ikke et sikkert middel og bør ikke administreres uden godkendelse og øjeblikkelig instruktion fra en dyrlæge.
Hydrogenperoxid kan forårsage:
- irritation i mund og spiserør;
- gastritis;
- mavesår og blødninger;
- langvarig opkastning;
- udspilet mave;
- indånding af skum;
- aspirationspneumoni.
Koncentrationer over 3%, såsom dem der findes i nogle professionelle produkter eller hårblegningsprodukter, er langt farligere.
Mængden bør ikke udledes af generiske formler, der findes online. Det afhænger af hundens vægt, det tilgængelige produkt, det indtagne stof og dyrets tilstand. En forkert koncentration eller dosering kan forårsage alvorlig skade.
Hvis dyrlægen vurderer hjemmebehandling som indiceret, skal han meddele:
- produktets nøjagtige koncentration;
- præcis mængde, der skal administreres;
- administrationsmetode;
- ventetid;
- mulig mulighed for gentagelse;
- skilte om øjeblikkelig stop;
- metoder og tidspunkter for den efterfølgende kontrol.
Fortsæt ikke med at give brintoverilte, hvis hunden ikke kaster op. Gentagne doser øger risikoen for skader uden at garantere resultater.
Hydrogenperoxid bør ikke anvendes til katte.
Katte bør ikke få brintoverilte til at fremkalde opkastning. Det kan forårsage alvorlig irritation, spiserørsbetændelse og hæmoragisk gastritis. Opkastning hos katte kan kun fremkaldes af en dyrlæge ved hjælp af passende medicin og overvågning.
Hvordan dyrlægen fremkalder opkastning
I klinikken kan dyrlægen anvende specifikke opkastningsmidler, valgt ud fra arten og den kliniske tilstand. Hunden undersøges før proceduren og overvåges under og efter opkastning.
Professionel ledelse giver dig mulighed for at:
- vurdere bevidsthed, vejrtrækning og synkerefleks;
- vælg et lægemiddel med en forudsigelig effekt;
- stop opkastning når det er nødvendigt;
- behandle eventuelle komplikationer hurtigt;
- undersøge det udstødte materiale;
- fortsætte med yderligere dekontamineringsprocedurer;
- iværksætte modgift og understøttende behandlinger.
Opkastning fjerner kun en del af maveindholdet og garanterer ikke, at al giften er blevet fjernet. Selv når det indtagne stof optræder i opkastet, kan hunden kræve undersøgelse, observation og behandling.
Aktivt kul: bør ikke anvendes selv
Aktivt kul kan binde visse stoffer i fordøjelseskanalen, men det er ikke effektivt mod alle giftstoffer. Brug i hjemmet kan forårsage lungeindånding, obstruktion, ændringer i mineralsaltene og andre komplikationer.
Det bør ikke gives til hunde uden dyrlægerådgivning. Trækul, brændt brød og grillprodukter kan heller ikke erstatte medicinsk aktivt kul.
Situationer, hvor opkastning muligvis ikke er tilstrækkelig
Din dyrlæge kan ordinere yderligere indgreb i tilfælde af indtagelse af:
- rodenticider;
- humane lægemidler;
- koncentrerede pesticider;
- xylitol;
- chokolade;
- druer eller rosiner;
- D-vitamin;
- frostvæskeprodukter;
- sneglelokkemad;
- giftige planter;
- svampe;
- gødning og landbrugsprodukter.
Afhængigt af stoffet kan aktivt kul, modgift, væskebehandling, blodsukkermåling, nyre- eller leverovervågning, antikonvulsiv medicin og hospitalsindlæggelse være nødvendig.
Særlig opmærksomhed på xylitol
Xylitol er et sødemiddel, der findes i tyggegummi, sukkerfri slik, bagværk, kosttilskud, tandpastaer og nogle flydende lægemidler. Hos hunde kan det forårsage hurtige og alvorlige fald i blodsukkerniveauet og i nogle tilfælde leverskader.
Fremkald ikke opkastning eller giv noget gennem munden uden dyrlægens anvisning. En hund, der udvikler hypoglykæmi, kan blive svag, desorienteret eller ude af stand til at synke, hvilket øger risikoen for aspiration.
Hvad skal man gøre, hvis din hund allerede har kastet op
Hvis hunden kaster op spontant:
- fjern det fra materialet for at forhindre genindtagelse;
- brug handsker;
- luft ud rummet, hvis der er kemikalier til stede;
- fotografering af opkast;
- Behold kun en prøve, hvis din dyrlæge anmoder om det;
- fremkald ikke yderligere opkastning;
- kontakt din dyrlæge under alle omstændigheder.
Nogle stoffer i opkast kan være farlige for mennesker og andre dyr. Adgang til området bør begrænses, og rengøringsinstruktionerne bør følges.
Tegn på forgiftning hos hunde
Symptomerne varierer afhængigt af stoffet og kan opstå umiddelbart eller efter mange timer eller dage.
Mulige tegn omfatter:
- rigelig savlen;
- opkastning eller diarré;
- blod i opkast eller afføring;
- mavesmerter;
- svaghed og døsighed;
- unormal agitation;
- usikker gangart;
- rystelser eller kramper;
- unormale pupiller;
- åndedrætsbesvær;
- bleg, blålig eller meget rød tandkød;
- ændringer i hjertefrekvensen;
- øget tørst og vandladning;
- spontan blødning;
- kollaps eller bevidsthedstab.
Tilstedeværelsen af et af disse symptomer gør det endnu farligere at fremkalde opkastning derhjemme.
Forgiftning under jagt
Jagthunde kan indtage lokkemad, kadavere, efterladte godbidder, pesticider, gødning, svampe, forurenet vand eller medicin fundet i internater.
Ved mistanke om indtagelse under jagt:
- stop aktiviteten øjeblikkeligt;
- hold andre hunde væk fra området;
- Rør ikke ved lokkemad eller stoffer med bare hænder;
- fotografer stedet og materialet;
- indsaml kun en prøve under sikre forhold;
- kontakt din dyrlæge under overførslen;
- Giv ikke salt, mælk, olie eller brintoverilte uden instruktioner.
Hvis der er mistanke om tilstedeværelsen af en forgiftet godbid, skal materialet opbevares sikkert og afleveres til de relevante myndigheder som anvist.
Hvad man ikke skal gøre efter en mistænkelig indtagelse
- Vent ikke på, at symptomerne viser sig.
- Fremkald ikke opkastning uden tilladelse.
- Giv ikke salt eller saltvand.
- Stik ikke fingre eller genstande ind i halsen.
- Giv ikke mælk, olie, mad eller alkohol.
- Brug ikke aktivt kul i husholdningen.
- Brug ikke koncentreret hydrogenperoxid.
- Gentag ikke en dosis, hvis hunden ikke kaster op.
- Gå ikke med et svagt dyr, og løb ikke med det.
- Smid ikke stoffets emballage væk.
- Udsæt ikke din transport for at søge efter løsninger online.
Hvornår skal man straks tage til dyrlægevagten
Hunden skal transporteres akut, hvis:
- er bevidstløs eller uresponsiv;
- præsenterer kramper eller rystelser;
- vejrtrækningsbesvær;
- han kan ikke holde ud;
- indtaget et ætsende produkt;
- har indtaget benzin, opløsningsmidler eller kulbrinter;
- indtaget en skarp genstand;
- kaster blod op;
- viser hævelse i maven;
- viser bleg, blålig eller meget rød tandkød;
- det indtagne stof kan ikke identificeres;
- mængden kan være høj.
Under transporten skal du holde din hund rolig, forhindre den i at indtage andet materiale, og medbringe produktemballagen. Hvis det er muligt, skal du underrette anlægget om din ankomst telefonisk.
Sammenfattende
For at finde ud af, om du skal få din hund til at kaste op , bør du straks kontakte din dyrlæge. Beslutningen afhænger af det indtagne stof, den forløbne tid og dyrets tilstand.
Salt, sennep, olie, mælk, rengøringsmidler og manuel stimulering af halsen bør ikke anvendes. Selv 3% brintoverilte kan forårsage skade og bør kun administreres, når dyrlægen finder det nødvendigt, og direkte meddeler koncentration, mængde og anvendelsesmetode.
I tilfælde af mistanke om forgiftning er hurtig kommunikation med dyrlægen vigtigere end at forsøge at anvende et husråd.
